this file in whole or parts in any other software products.
This file may be spread seperately for read-only-use as long
as this copyright note is not removed.
@
ANZUS
17
ANZUS-pact
ANZUS - Stillehavspagten - blev oprettet i september 1951 i San Francisco i USA af Australien, New Zealand og USA. Formålet var at garantere fred og sikkerhed i og omkring Stillehavet. Landene besluttede at et væbnet overfald mod nogen af medlemmerne også var en sikkerhedsrisiko for de andre medlemmer og at hver eneste af dem skulle tage nogle forholdsregler for at modvirke denne fare. Hvert skridt som et medlem tager skal rapporteres til FN's sikkerhedsråd. Medlemmernes udenrigsministre, eller deres stedfortrædere, træffes hvert år.
@
Ligaen Af Arabiske Stater
7
League of Arab States
Araberforbundet blev grundlagt i Cairo i Egypten, 1945, som en løs sammenslutning af syv arabiske stater som var selvstændige ved tilfældet: Egypten, Iran, Irak, Libanon, Saudiarabien, Syrien, Jordan og Yemen.
Organisationens endelige mål er at udvikle relationerne mellem medlemsstaterne politisk, kulturelt og økonomisk, at erkende Palæstina som et selvstændigt land (PLO er medlem af "Arab League") at arbejde for de almindelige arabiske interesser, samt at modvirke konflikter mellem arabstaterne.
Det er ikke lykkedes for "Arab League" at fuldføre sine mål særligt godt. Specielt på det politiske plan mislykkes organisationen som regel, seneste eksempel er Golfkrigen, hvor medlemmerne ikke kunne enes om en samlet strategi.
Men på det kulturelle og økonomiske plan foreligger et vellykket samarbejde. Flere af de olieeksporterende lande bidrager med megen hjælp til fattige land.
Det højeste besluttende organ er et råd med hovedsæde i Tunis. Rådet består af medlemsstaternes regeringschefer. Derudover findes et økonomisk råd, et forsvarsråd og et permanent politisk råd.
Generalsekretær siden 1991 er egypteren Esmat Abdel Mengui.
Organisationens hovedsæde findes i Kairo.
@
ASEAN
9
Association of Southeast Asean Nations (ASEAN)
ASEAN blev dannet i Bangkok i 1967. Stiftende nationer var Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore og Thailand. Brunei kom med i 1984.
Organisationens hovedmål er at fremme samarbejdet mellem sine medlemmer økonomisk, socialt og kulturelt. De økonomiske succeser af samarbejdet har endnu ikke været så betydende, men ASEAN har udviklet sig til en vigtig politisk faktor i Asien, da det er lykkedes medlemmerne at samordne deres udenrigspolitik meget effektivt.
De vigtigste beslutninger tages ved de årlige udenrigsministermøder. Organisationen har et sekretariat i Djakarta.
@
Benelux-landene
16
BENELUX
Benelux blev dannet i London den 5.september 1944 af udenrigsministerierne for Belgien, Luxemborg og Nederlandene (Holland). Målet var en økonomisk integration mellem landene som skulle lede til en økonomisk union. Traktatet blev i 1946 bekræftet af de første efterkrigsregeringer og trådte i kraft den 1.januar i 1948.
Benelux blev baseret på samarbejde mellem medlemslandenes regeringer, beslutninger bliver taget af en ministerkomité. Det højeste organ er den økonomiske unions råd, som forbereder ministerkomitéens beslutninger og siden tager sig af udførelsen.
I Benelux findes et rådgivende interparlamentarisk råd og et råd for økonomiske og sociale spørgsmål. Derudover også en voldgiftsdomstol og en Beneluxdomstol.
I 1950'erne stod Benelux mere eller mindre som model ved skabelsen af det vesteuropæiske samarbejde (EEC). Men når EEC nu forvandledes til EF (og senere EU) og deres samarbejde forøgedes og udvides har Benelux i modsvarende grad mistet betydning.
En del af de gamle traktater i Benelux har udspillet sin rolle og nogle strider til og med imod EU's love.
@
Commonwealth
15
Commonwealth of Nations
Commonwealth er en organisation af uafhængige stater og kolonier under den brittiske krone. Det udviklede sig fra det tidligere Brittiske Imperium. Fra starten af var navnet 'The British Commonwealth of Nations', men 'British' blev taget bort efter anden verdenskrig.
Historisk har Commonwealth udviklet sig ved at de ældste brittiske besiddelser har fået deres selvstændighed øget. Specielt havde deres krav om at få lov til at føre deres egen udenrigspolitik under og efter første verdenskrig stor betydelse. Gennem 'The Statute of Westminster' (1931) blev disse første besiddelsers fulde selvstændighed juridisk erkendt.
Når flere gamle kolonier blev selvstændige blev de i stedet medlemmer af Commonwealth. De allerfleste medlemmer erkender den brittiske konge (eller dronning) som statsoverhoved, men også de republikker (Indien, Tanzania...), som er medlemmer ser kongen, eller dronningen, som et symbol på denne sammenslutning af selvstændige medlemmer.
I 1947 godkendtes 'Burma Independence Act' hvilken giver hvert medlem ret til at forlade Commonwealth når den selv vil. Nogle lande har også gjort det: Burma først, og siden endda de to apartheidstater Sydafrika (Sydafrika er ikke længere en apartheidstat - Sydafrikas første frie valg har jo som bekendt fundet sted mellem den 26. og 28.april 1994) og Rhodesia (nuværende Zimbabwe).
I første omgang virker Commonwealth gennem konsultationer mellem regeringerne og de regelmæssige møder mellem regeringschefene. Siden 1965 er der kommet en generalsekreterær i London som opmuntrer og forsøger at fremme kontakten mellem medlemslandene. Herfra administreres også Commonwealths fond for teknisk samarbejde som blev dannet i 1971.
@
Samfundet Af Uafhængige Stater (SNG)
14
Community Of Independent States (CIS)
Den 5.september 1991 tog folkekongressen i Sovjetunionen den historiske beslutning at opløse unionen. Nogle bilatereale aftaler blev lavet mellem staterne og den 8.december samme år dannede Rusland, Hviderusland og Ukraine Samfundet Af Uafhængige Stater (SNG). Den 21.december sluttede samtlige af de forhenværende sovjetiske delrepublikker undtagen Georgien og de tre baltiske stater sig til sammenslutningen.
SNG er hverken en stat eller en overstatslig institution, det er et forum for beskyttelse og samarbejde af fælles interesser. Et andet hovedmål er generelt at fuldføre gamle internationale overenskomster, for eksempel gæld til andre lande, foretaget af Sovjetunionen.
Højeste besluttende organ er Statsoverhovedernes råd og Regeringschefernes råd, men for tiden begrænses organisationens muligheder for at samarbejde af konflikten mellem Rusland og Ukraine. En konflikt som handler om hvilket land Krim skal tilfalde, og ligeledes hvordan den store Sortehavsflåde skal deles.
@
Europarådet
5
Council of Europe
Europarådet dannedes i London i 1949 af Belgien, Danmark, Frankrig, Irland, Italien, Luxemborg, Nederlandene, Norge, Sverige og Storbritannien. Nu er der 20 medlemmer og nogle stater i Central- og Østeuropa har haft observatør- eller gæstestatus siden 1989.
De mest betydningsulde institutioner er ministerkomitéen som mødes to gange om året i Strasbourg i Frankrig, og den rådgivende forsamling. Sekretariatet i Strasbourg har cirka 900 ansatte som ledes af generalsekretæren hvilken for tiden er Catherine Lalumière fra Frankrig.
Europarådet virker som et forum for internationale møder og konsultationer. Allerhelst arbejder det med at værne det enkelte menneskes rettigheder, støtte af demokrati, for at øge livskvaliteten og for et øget kulturelt udbytte mellem landene. Igennem årene er 140 vigtige internationale konventioner og overenskomster blevet besluttet.
@
Europæiske Union (EU)
3
European Union (EU)
Den Europæiske Union består af flere organisationer: I 1951 dannedes Den Europæiske kul- og stålunion (ECCS) i Paris af Belgien, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxemborg og Nederlandene. Deres mål var at skabe et fælles marked for kul, jern, stål og skrotmetaller.
Seks år senere, i 1957, dannedes European Economic Community (EEC) i Rom. Deres mål var at skabe et fælles marked for jordbrugs- og industriprodukter. Samtidigt dannedes den Europæiske atomenergikommission (Euratom) for at støtte en fredelig udvikling af kerneenergi.
Fra starten af arbejdede disse tre organisationer helt separat, men siden 1967 er de blevet en fælles organisation med et fælles navn: The European Community (idag: European Union), eller på dansk: Det Europæiske Fællesskab (idag: den Europæiske Union).
Et efter et har flere lande tilsluttet sig. Danmark, Irland og Storbritannien i 1973, Grækenland i 1981, Spanien og Portugal i 1986. Tyrkiet, Malta og Cypern er associecerede medlemmer. Flere af EFTA-landene (se EFTA), har ansøgt om medlemskab og ligeledes bliver Østrig, Sverige, Finland og Norge muligvist medlemmer af EU i 1995.
Målet og de fremtidige planer for EU er en smule svage: Naturligtvis sigter organisationen mod at forbedre det økonomiske, sociale og kulturelle samarbejde medlemslandene imellem, men der hersker delte meninger om samarbejdets bredde: Nogle medlemslande sigter mod et "Europas Forenede Stater", andre synes at samarbejdet er gået for langt med det helt åbne og fælles økonomiske marked, som åbnedes i 1993. Nogle politikere vil skabe en fælles valuta, men for tiden er der ikke flertal for det.
EU's højeste besluttende organ er ministerrådet, som i princip består af landenes udenrigsministere. Kommissionen består af 17 højt stillede embedsmænd, som udvælges for fire år og hver har ansvar for hver sit område, såsom industri, jordbrug, kultur, o.s.v.
Kommissionen har sit sæde i Brücelles, hvor hele EU's administration findes. Europaparlamentet, et siden 1979 direktevalgt parlament, sammentræder i Strasbourg i Frankrig, har kun en rådgivende funktion. EU-domstolen findes i Luxemborg, har 13 ledermøder og er helt uberørt af EU's øvrige institutioner. Den afgører uenigheder mellem medlemslandene og tolker alle regler.
Franskmanden Jaques Delors er for tiden EU-kommissionens ordfører.
Alle beslutninger i ministerrådet skal tages i enighed, eftersom alle repræsentanter har vetoret.
@
Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA)
4
European Free Trade Association (EFTA)
EFTA blev dannet på britisk initiativ i 1958, straks efter at EU blev dannet. De syv dannende nationer var Østrig, Danmark, Norge, Portugal, Sverige, Schweiz og Storbritannien. Finland blev associeret medlem i 1961, og Island blev fuldgyldigt medlem i 1970.
Storbritannien og Danmark forlod EFTA i 1973 da de i stedet blev medlemmer af EU (dengang: EF).
Hovedmålet var at øge tilvæksten og levestandarden i medlemslandene, hovedsagligt ved at fjerne alle tolde landene imellem. De første toldsænkninger gennemførdes 1960 og fuld toldfrihed for industrivarer har rådet siden 1970.
Normalt samarbejder EFTA og EU nært med hinanden. En aftale om bevægelsesfrihed over grænserne for varer og mennesker er blevet besluttet imellem organisationerne. Meningen er at denne aftale skal træde i kraft medio 1993, men som normalt bliver nok også denne aftale lidt forsinket, da hvert eneste lands parlament adskilt skal godkende aftalen.
EFTAs højeste besluttende organ er EFTA-rådet som sammentræder en eller to gange om året. Organisationen har sit sæde i Geneve i Schweiz. Generalsekretær er for tiden Georg Reisch fra Østrig.
@
Forenede Nationer (FN)
1
United Nations Organization (UN)
Den 26. juni 1945 skrev 50 stater under på "Charta of the United Nations". Nu er så godt som samtlige jordens lande, udover Schweiz, Taiwan og nogle små stater, medlemmer af organisationen.
Ligesom sin foregænger Nationernes Forbund (NF) har FN som sit fornemste mål at virke for gode relationer mellem alle nationer og ikke mindst fred i hele verden. Derfor griber FN ofte ind når internationale kriser opstår. FNs fredsbevarende tropper, de blå bajetter, overvåger våbenhvile mange steder verden, som eksempelvis Cambodia, Israel, Libanon o.s.v., o.s.v.. Den såkaldte Golfkrig mod Irak var den første direkte krig som FN gennemførte, indtil da havde organisationen forsøgt at løse alle konflikter på fredelig vis.
I New York findes FNs højeste organ samlet i det berømte FN-hus. Der findes sikkerhedsrådet (UNSC), hvori Folkerepublikken Kina, Frankrig, Rusland, Storbrittannien og USA er faste medlemmer og har vetoret. På grund af denne vetoret må alle beslutninger træffes i samforstående med disse fem landes regeringer. Der foregår også generalforsamlingen, med repræsentanter fra alle medlemslandene.
Generalsekretær er siden 1992 egypteren Bhutros Bhutros Ghali.
FN har flere underorganisationer, som eksempelvis en miljøorganisation, UNEP, med kontor i Nairobi i Kenya og FNs børnefond UNICEF hvis fornemste mål er at støtte børn i udviklingslandene.
Desuden findes et råd af fritstående organisationer som er nært forbundet med FN. De vigtigste er:
- FNs levnedsmiddels- og jordbrugsorganisation, FAO, med sæde i Rom
- General Agreement on Tariffs and Trade, GATT i Geneve
- Den internationale atomenergikommission, IAEA i Wien
- Den internationale udviklingsbank, IBRD, Washington
- Den internationale valutafond, IMF, Washington
- FNs organisation for undervisning, videnskab og kultur, UNESCO i Paris
- Verdenssundhedsorganisationen, WHO i Geneve
@
'7-Gruppen' (G7)
12
World Economic Summit (WES / G7-Countries)
G7-mødet er egentligt ikke en organisation, men et sted for verdens syv førende industrilande hvor de kan informere hinanden om sine standpunkter først og fremmest i økonomiske spørgsmål.
Det startede i 1975 med at statsoverhovederne i disse lande træffedes, og de har siden fortsat mad et møde hvert år.
De seneste år har forbindelserne med Rusland/SNG forladt den kolde krigs skyttegrave og blevet mere og mere åbne og i 1992 deltog Ruslands præsident Boris Jeltsin for første gang som gæst.
@
Nordisk Råd
18
Nordic Counsil
Samarbejdsorganet mellem Nordens parlamenter og regeringer i spørgsmål af fælles interesse.
Det blev dannet på dansk initiativ i 1952 og startede sin virksomhed i 1953. Fire lande var med fra starten: Danmark, Island, Norge og Sverige, i 1956 blev Finland medlem og i 1970 Færøerne og Åland.
Ved selvstændigheden i 1991 fik de tre baltiske stater Estland, Letland og Litauen observatørstatus ved Nordisk Råd.
Nordisk råd tager initiativ til samarbejde mellem medlemslandene, giver råd, samt kontrollerer i visse tilfælde medlemslandene. Nordisk Råd består af medlemmer fra medlemslandenes parlament og mødes normalt en eller to gange hvert år. Siden 1971 findes også Nordisk Ministerråd som sørger før samarbejdet mellem Nordisk råd og de nordiske regeringer.
Før indbyggerne i medlemslandene gælder pasfrihed for rejser mellem landene. Indbyggerne har også ret til at bosætte sig og arbejde i hvilket som helst medlemsland og have samme rettigheder og ansvar som dette lands indbyggere.
@
Atlantpagten (NATO)
6
North Atlantic Treaty Organization (NATO)
NATO blev dannet i 1949 af USA, Canada og ti europæiske stater som en forsvarsorganisation imod Sovjetunionen. Deraf følger at det er organisationens fornemste mål at garantere medlemsstaternes sikkerhed gennem samarbejde på det politiske, økonomiske og militære plan.
Da Sovjetunionen nu er opløst søger NATO en ny identitet: For tiden gennemfører NATO-medlemmerne for første gang en mission udenfor sit egentlige område: de overvåger luftrummet over Bosnien-Hercegovina. Det tyder altså på at NATO er ved at blive en slags "verdenspoliti" under FNs befaling. Derudover forsøger NATO at engagere sig på sådanne områder som nedrustning og samarbejde med de tidligere sovjetiske republikker.
NATO er organiseret som en alliance af ligeværdige medlemmer og alle vigtige beslutninger skal tages i enighed.
NATOs højeste organ er Atlantrådet (NAC) hvor udenrigs- og forsvarsministrene træffes når det anses for nødvendigt. Organisationens højeste embedsmand er generalsekretæren, for tiden Willy Claes fra Belgien. Han er ordfører i Atlantrådet, i Forsvarsplanlægningskomitéen (DPC) og i Militærkomitéen (NPG).
Medlemslandene Frankrig, Island og Spanien er ikke militært integrerede i NATO, hvilket betyder at deres tropper ikee står under NATOs direkte befaling.
@
Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling (OECD)
2
Organization for Economic Cooperation and Development (OECD)
OECD blev dannet i 1960 som efterfølger til OEEC, den organisation som efter anden verdenskrig sørgede for at koordinere og fordele den amerikanske Marshallhjælp til genopbygningen af Europa.
Siden at genopbygningen af Europa succesrigt blev gennemført omdannedes OEEC altså til OECD, en organisation med det hovedmål at samordne og øge det økonomiske samarbejde landene imellem. Siden da har også organisationen fået flere medlemmer, først USA
og Canada, og senere endda Japan, Australien og andre industrilande udenfor den gamle Østblok. Foruden hovedmålet at lette samarbejdet medlemsstaterne imellem, fordeler OECD også en del bistand til udviklingslandene.
Efter oliekrisen i 1974 oprettedes International Energy Association (IEA) i OECD med det mål ved eventuelle energikriser at fordele tilgængelig energi mellem medlemslandene på retfærdig vis.
De vigtigste organer i OECD er Rådet af delegerede eller ministre, exekutivkomitéen, nogle ekspertkomitéer, samt generalsekretærens kontor. Organisationen har sit sæde i Paris og generalsekretær er for tiden franskmanden Jean-Claude Paye.
@
Organisationen for Afrikas Enhed (OAU)
8
Organization of African Unity (OAU)
Dannedes i 1963 af 30 afrikanske stater. Undtagen Marokko, på grund af indlemmelsen af Vestsahara, og Sydafrika, på grund af apartheidpolitikken, er samtlige resterende afrikanske stater med i OAU.
Målet er at skabe enhed og solidaritet mellem Afrikas stater. Organisationen kæmper mod apartheidpolitik och nykolonialistiske strukturer. Et andet mål er at opretholde nuværende grænser mellem landene i Afrika. Derudover skaber organisationen kulturelt og akademisk udbytte mellem landene.
Organisationens højeste organ er en forsamling af stats- eller regeringschefer som samles hvert år, men betydelsen er begrænset eftersom man vil undgå al indblanding i staternes indre anlæggender. Generalsekretær, med sæde i Addis Abeba i Etiopien, er siden 1989 Salim Ahmed Salim.
@
Organisationen Af Amerikanske Stater (OAS)
10
Organization of American States (OAS)
OAS dannedes i Columbias hovedstad Bogota i 1948, som en videreudvikling af den i 1890 dannede Panamerikanske union. I øjeblikket er samtlige selvstændige lande i Nord-, Syd, og Centralamerika medlemmer i organisationen, undtagen Belize, Cuba og Guyana. Heller ikke Canada og Bahamasøerne er medlemmer da de indgår i det brittiske commonwealth.
OAS mål er at give de amerikanske stater sikkerhed og selvstændighed. Det skal agere skiftedomstol når aggression sker mod en medlemsstat og det har fuldmagt til at utføre sanktioner. Senest dette skete var da Argentina ikke godkendte en skiftedom under Falklandskrigen i 1982.
Organisationen har sit sæde i Washington D.C. Højeste organ er den interamerikanske konference hvert femte år, samt en generalforsamling som sammantræder hvert år. Derudover findes en række ekspertkomitéer. Generalsekretæren udnævnes for fem år. Den post indtages for tiden af Joao Clemente Baena Soares fra Brasilien.
@
Organisationen Af Olieeksporterende Lande (OPEC)
11
Organization of Petroleum Exporting Countries (OPEC)
OPEC blev dannet i 1960 af Iran, Irak, Kuwait, Saudiarabien og Venezuela.
Formålet med organisationen er at samordne oliepolitikken mellem de for tiden 13 medlemsstater, for eksempel ved at sælge olie til af organisationen fastsatte priser, og ved at producere så lidt olie at disse priser kan fastholdes.
Frem til og med 70erne producerede medlemslandene mere end halvdelen af verdens råolie og det lykkedes for dem at hæve priserne kraftigt, hvilket blandt andet resulterede i to oliekriser, i 1973 og i 1979. Men normalt har medlemsstaterne dels svært ved at enes om produktionskvoter og priser, dels har andre ikke-medlemslande øget sin olieproduktion, hvorved OPECs inflydelse mindskedes markant.
De vigtigste beslutninger tages af den årlige konference mellem medlemsstaternes olie- og finansministre. Andre myndigheder er guvernørrådet og den økonomiske kommission. OPEC har kontor i Wien i Østrig.
@
Den Vesteuropæiske Union (WEU)
13
Western European Union (WEU)
Den vest europæiske union blev dannet i 1954 som en forsvarspagt mellem nogle vesteuropæiske lande. I modsætning til NATO har organisationen ingen egen militær organisation og har derfor ikke haft særskilt stor praktisk betydelse. I det seneste stykke tid har tanken om at gøre WEU til EUs militære gren dog været aktuel, og desuden er der blevet fremført forslag om at der i WEUs navn skulle indgribes i den jugoslaviske konflikt. Dets betydelse kan altså komme til at øges betydeligt indenfor en ganske nær fremtid.
WEUs højeste organ er ministerrådet som sammentræder to gange om året, dets generalsekretariat findes i London og derudover findes kontor i Paris.
Generalsekretær siden 1989 er hollænderen Willem van Eekelen.
